Frokostordning og skat: satser og regler i 2026

Frokostordningen er skattefri for medarbejderen, når hver medarbejder selv betaler mindst 15 kr. om dagen for et standardmåltid uden drikkevarer - eller mindst 20 kr. med drikkevarer (Skattestyrelsen, skat.dk 2026). Betaler medarbejderen mindre, bliver arbejdsgiverens tilskud som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, opgjort som markedsværdien af maden minus egenbetalingen.

Det korte overblik:

• Satserne: 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer, 20 kr. med drikkevarer (Skattestyrelsen, 2026).
• Standardmåltid: almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød.
• Faldgruberne: lønomlægning, individuelle bestillinger, luksusmad og mere end ét måltid om dagen kan vælte skattefriheden.
• Virksomheden: har fradrag for udgiften som personaleudgift og skal afregne kantinemoms af salget til medarbejderne.
• Beslutningen: egenbetalingens størrelse er både en skattemæssig og en budgetmæssig beslutning - de to hænger sammen.

Hvornår er frokostordningen skattefri for medarbejderen?

Frokostordningen er skattefri, når medarbejderen selv betaler mindst 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer eller mindst 20 kr. med drikkevarer. Det fremgår af Skattestyrelsens vejledning om kantineordninger (2026). Betaler medarbejderen mindst det, betragtes arbejdsgiverens tilskud som uvæsentligt, og der sker ingen beskatning.

Satserne gælder pr. standardmåltid, som i Den juridiske vejledning C.A.5.12.3 er defineret som almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød. Medarbejderne må gerne betale et fast månedligt beløb i stedet for at betale dagligt, så længe beløbet svarer til mindst satsen pr. måltid. Kan virksomheden dokumentere, at den faktiske kostpris er lavere end 15 eller 20 kr. pr. måltid, må maden sælges til kostpris uden beskatning. Kravene handler altså ikke om, hvor lækker maden er, men om forholdet mellem værdien og det, medarbejderen betaler.

Hvilke satser gælder i 2025 og 2026?

De to kantinesatser på 15 kr. og 20 kr. er uændrede i 2026, mens Skatterådets satser for fri kost er reguleret opad til 105 kr. for fuld kost, 90 kr. for to måltider og 60 kr. for ét måltid pr. dag (skat.dk, 2026). Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder stiger fra 7.300 kr. til 7.600 kr.

Satser og grænser med betydning for frokostordning og beskatning. Kilder: Skattestyrelsen (skat.dk, 2026) og Dansk Erhverv (2025).

Bemærk forskellen på de to typer satser. Skatterådets satser for fri kost og logi gælder ifølge skat.dk medhjælpere ved landbrug, hushjælp, køkken- og serveringspersonale samt private sygeplejersker og sygehuspersonale - altså ikke almindelige kontoransatte. Falder en kontorfrokost uden for de lempelige kantineregler, er udgangspunktet i stedet markedsværdien af maden minus egenbetalingen. Flere artikler på nettet omtaler 60 kr. som en generel "frokostskat"; det er en forsimpling, som jeres revisor vil korrigere. Grænsen på 7.600 kr. er dokumenteret i Dansk Erhvervs oversigt over personalegodesatser for 2026.

Hvornår udløser frokostordningen beskatning?

Beskatning opstår sjældent på grund af maden, men på grund af måden ordningen er skruet sammen. Den juridiske vejledning C.A.5.12.3 peger blandt andet på disse fem situationer, hvor en frokostordning falder uden for de lempelige kantineregler og bliver et skattepligtigt personalegode.

• Individuel bestilling: Bestemmer den enkelte medarbejder selv, hvad der serveres til vedkommende, er der ikke tale om en kantineordning i skattemæssig forstand.
• Intet fast antal kuverter: Virksomheden skal løbende indkøbe et fast antal måltider eller kuverter, der er uafhængigt af, hvor mange medarbejdere der faktisk møder ind.
• Lønomlægning: Betales frokosten via en kontantlønsnedgang i stedet for et træk i den udbetalte løn, kan de vejledende satser ikke bruges, og godet bliver skattepligtigt.
• Luksusmad: Stiller arbejdsgiveren en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed, betragter Skattestyrelsen det som udgangspunkt som luksusmad, hvor markedsværdien lægges til grund.
• Mere end ét måltid dagligt: Får medarbejderne fast både morgenmad og frokost, kan de vejledende satser som hovedregel ikke anvendes på begge måltider.

Serveringsformen har også betydning: Skattestyrelsen lægger vægt på, at maden stilles frem til fælles selvbetjening, og at mængderne justeres generelt frem for efter individuelle ønsker. Overvejer I en portionsanrettet frokost, hvor køkkenet leverer et fast antal ens portioner, så få revisoren til at bekræfte, at betingelserne stadig er opfyldt, før I sætter ordningen i drift.

Hvad betyder egenbetalingen for økonomien?

Egenbetalingen styrer både skatten og budgettet: sættes den under 15 eller 20 kr., sparer medarbejderen få kroner om dagen, men risikerer at blive beskattet af hele tilskuddet - opgjort som markedsværdi minus egenbetaling (skat.dk, 2026). Tabellen nedenfor viser, hvor hurtigt det løber op. Kuvertprisen på 45 kr. er en regneteknisk antagelse valgt for eksemplets skyld - ikke en markedspris og ikke en pris fra Comunchi, der som markedsplads ikke sætter køkkenernes priser.

Regneeksempel med 40 medarbejdere og 220 arbejdsdage om året. Beregnet ud fra en antaget kuvertpris på 45 kr. og satserne fra skat.dk (2026).

Pointen er dobbelt: den lave egenbetaling koster virksomheden 88.000 kr. mere om året i eksemplet - og giver samtidig hver medarbejder en skattepligtig værdi på 7.700 kr. En egenbetaling på præcis 20 kr. med drikkevarer er derfor det mest almindelige udgangspunkt, når virksomheder vælger frokostordning til virksomheder.

Kan virksomheden trække frokostordningen fra?

Ja. Udgiften til en frokostordning er en almindelig driftsomkostning til personalepleje, og virksomheden har fradrag for den del, den selv betaler. Fradragsretten er uafhængig af, om medarbejderen beskattes - de to spørgsmål afgøres hver for sig efter reglerne på skat.dk (2026).

Momsen er derimod ikke lige så enkel. Når virksomheden køber mad hos et eksternt køkken og videresælger den til medarbejderne via egenbetalingen, er der fradrag for købsmomsen på fakturaen, mens der skal afregnes salgsmoms af medarbejdernes betaling. Køber virksomheden derimod mad og drikke til medarbejderne uden nogen form for salg, er der som hovedregel ingen momsfradragsret. Det er en af de detaljer, der er værd at få præciseret, inden aftalen med køkkenet underskrives.

Hvordan beregnes kantinemoms?

Kantinemoms afregnes af et beregnet momsgrundlag, fordi maden typisk sælges til medarbejderne under kostpris, og Skattestyrelsens regler om kantinemoms (2026) tillader to forenklede opgørelser. Driver I selv kantinen, er grundlaget råvarernes indkøbspris plus 5 procent, tillagt løn til eksternt personale og løn til eget kantinepersonale reduceret med 25 procent. Bruger I en ekstern kantineoperatør, er grundlaget den samlede betaling til operatøren, hvor lønandelen reduceres med 25 procent, tillagt indirekte omkostninger opgjort som 2,5 procent af beløbet. Af grundlaget afregnes 25 procent salgsmoms.

Alternativet er en konkret opgørelse af de faktiske omkostninger ved kantinens leverancer. Hvilken metode der giver det laveste momsgrundlag, afhænger af, hvor stor en del af prisen der er råvarer, og hvor meget der er løn og logistik. Det er et revisorspørgsmål, ikke et køkkenspørgsmål - men bed altid køkkenet om en faktura, der specificerer leverancen, så revisoren har noget at regne på. Løsninger, der faktureres pr. kuvert - for eksempel Cloud Kantine - gør opgørelsen enklere, fordi antal og periode fremgår direkte af fakturaen.

Er mødeforplejning også skattepligtig?

Nej, som hovedregel ikke. Mad og drikke, der serveres under et møde af hensyn til arbejdet, er personaleforplejning i virksomhedens interesse og beskattes normalt ikke hos medarbejderen. Det gælder både interne møder og møder med kunder, og det er en anden vurdering end den daglige frokostordning.

Grænsen bliver først interessant, hvis mødemaden reelt erstatter den daglige frokost for de samme medarbejdere hver dag. Så nærmer ordningen sig en kantineordning, og satserne på 15 kr. og 20 kr. kommer i spil igen (skat.dk, 2026). Holder I løbende møder med ekstern mødeforplejning ved siden af en fast frokostordning, så hold de to ting adskilt i bogføringen - det gør både momsopgørelsen og en eventuel dialog med Skattestyrelsen lettere.

Hvad skal I aftale med køkkenet fra start?

Få fem ting på skrift, før I skriver under: prisen pr. kuvert ekskl. moms, om der afregnes pr. tilmeldt eller pr. leveret kuvert, om medarbejderne kan bestille individuelt, hvad fakturaen specificerer, og hvor lang bindingsperioden er. De koster ingenting at spørge om, og de afgør, hvor let ordningen bliver at håndtere skatte- og momsmæssigt.

• Pris pr. kuvert ekskl. moms: så I kan regne baglæns til egenbetaling og momsgrundlag.
• Fremmødte eller fast antal: Skattestyrelsen forudsætter et fast antal kuverter uafhængigt af fremmødet, så afklar afregningsmodellen tidligt.
• Individuelle valg: kan medarbejderne bestille hver deres ret, så få revisoren til at vurdere, om ordningen stadig er en kantineordning.
• Fakturaspecifikation: en faktura, der viser antal kuverter og periode, gør kantinemomsen langt enklere.
• Binding og opsigelse: lange bindingsperioder gør det dyrt at rette op, hvis ordningen ikke passer til jer.

Comunchi er en uafhængig markedsplads, ikke et køkken, og kvalitetssikrer efter egne oplysninger 15+ køkkener på platformen. Rådgivningen er gratis for virksomheden. Efter et 20-minutters møde kan I få en gratis prøvefrokost. En efterfølgende 14-dages prøveperiode er til aftalt pris med 1 dags opsigelsesvarsel. Efter prøveperioden kan aftalen opsiges med løbende måned plus én måned. Skal I sammenligne køkkenerne på platformen eller vende jeres konkrete opsætning, kan I tale med en frokostrådgiver - og tage skattespørgsmålene med revisoren, som kender jeres regnskab.

Ofte stillede spørgsmål

Skal medarbejderen betale skat af frokostordningen?

Nej, ikke hvis medarbejderen selv betaler mindst 15 kr. pr. dag for et standardmåltid uden drikkevarer eller mindst 20 kr. med drikkevarer (skat.dk, 2026). Betaler medarbejderen mindre, er arbejdsgiverens tilskud som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode. Værdien opgøres som markedsværdien af maden minus det, medarbejderen selv har betalt efter skat.

Hvad er et standardmåltid i skattemæssig forstand?

Skattestyrelsen definerer et standardmåltid som almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød, og et morgenmåltid med for eksempel yoghurt, havregryn og cornflakes er også omfattet (Den juridiske vejledning C.A.5.12.3). En buffet fra en gourmetrestaurant betragtes derimod som udgangspunkt som luksusmad, hvor de vejledende satser ikke kan bruges.

Må egenbetalingen trækkes i lønnen før skat?

Nej. Egenbetalingen skal trækkes af den udbetalte løn - altså efter skat. Betales frokosten i stedet gennem lønomlægning eller kontantlønsnedgang, kan de vejledende satser på 15 og 20 kr. ikke anvendes, og godet bliver skattepligtigt for medarbejderen (skat.dk, 2026). Forskellen er lille i lønsystemet, men afgørende skattemæssigt.

Kan virksomheden trække udgiften til frokostordning fra?

Ja. Virksomhedens del af udgiften er en almindelig driftsomkostning til personalepleje og er fradragsberettiget. Momsen behandles separat: der er fradrag for købsmoms, når maden videresælges til medarbejderne, og til gengæld skal der afregnes salgsmoms - kantinemoms - af salget. Bed revisoren om at vælge opgørelsesmetode, inden ordningen sættes i drift.

Er mødemad omfattet af de samme skatteregler?

Nej, ikke som udgangspunkt. Mad og drikke, der serveres under møder af hensyn til arbejdet, er personaleforplejning i virksomhedens interesse og beskattes normalt ikke. Erstatter mødemaden reelt den daglige frokost for de samme medarbejdere hver dag, nærmer ordningen sig dog en kantineordning med satserne på 15 og 20 kr.

Kilder

• Skattestyrelsen: Kantineordninger (skat.dk, 2026)
• Skattestyrelsen: Den juridiske vejledning C.A.5.12.3 Kantineordninger (info.skat.dk, 2026)
• Skattestyrelsen: Fri kost og logi til dine ansatte (skat.dk, 2026)
• Skattestyrelsen: Kantinemoms (skat.dk, 2026)
• Dansk Erhverv: Satser for beskatning af personalegoder i 2026 (2025)