Kantinemoms: reglerne, beregningen og de typiske faldgruber

Kantinemoms er den salgsmoms, en virksomhed skal beregne, når medarbejderne betaler for frokosten til en pris, der ligger under kostprisen. Momsgrundlaget opgøres efter en af Skattestyrelsens to forenklede ordninger, og der afregnes 25 % moms af beløbet. Til gengæld har virksomheden fuldt momsfradrag for udgifterne til kantineordningen.

Det vigtigste om kantinemoms

• Fire betingelser skal være opfyldt samtidig: medarbejderne betaler for maden, parterne er interesseforbundne, prisen er under indkøbs- eller fremstillingsprisen, og medarbejderne kan ikke selv fradrage momsen (Skattestyrelsen, skat.dk).
• To beregningsmetoder: forenklet ordning 1 ved egen kantinedrift, forenklet ordning 2 når en ekstern kantineoperatør står for ydelsen.
• Momssatsen er 25 % af det opgjorte momsgrundlag - ikke af det, medarbejderne betaler.
• Standardtillægget på 2,5 % i ordning 2 er forbeholdt virksomheder, der lader operatøren producere maden i virksomhedens eget køkken (Den juridiske vejledning D.A.8.1.4.3.3).
• Gratis frokost udløser ingen kantinemoms, men så er der til gengæld intet momsfradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.
• Moms og skat er to forskellige regelsæt: skattefriheden for medarbejderen hænger sammen med en egenbetaling på mindst 15 kr. uden drikkevarer eller 20 kr. med (Skattestyrelsen).

Hvad er kantinemoms?

Kantinemoms er en særlig opgørelse af salgsmomsen, som gælder, når en virksomhed sælger mad til sine egne medarbejdere billigere, end den koster. Fordi arbejdsgiver og medarbejder er interesseforbundne parter, kan den faktiske salgspris ikke bruges som momsgrundlag. Skattestyrelsen kræver derfor en beregning af, hvad maden reelt koster.

Reglerne rammer altså ikke kun virksomheder med en egentlig kantine med kok og køkken. De rammer også almindelige kontorer, hvor maden kommer udefra, men hvor virksomheden opkræver en egenbetaling hos medarbejderne, der ikke dækker den fulde udgift. Kantinemoms er derfor relevant for en langt bredere kreds af virksomheder, end navnet antyder.

Hvornår skal I betale kantinemoms?

I skal beregne kantinemoms, når fire betingelser er opfyldt samtidig. Skattestyrelsen opstiller dem sådan i Skattestyrelsens vejledning om kantinemoms: medarbejderne betaler for maden, medarbejdere og arbejdsgiver er interesseforbundne, maden sælges til et lavere beløb end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og medarbejderne kan ikke få momsfradrag for maden.

Er blot én af betingelserne ikke opfyldt, gælder reglerne ikke. Så skal virksomheden i stedet afregne almindelig salgsmoms af det, medarbejderne rent faktisk betaler. Det sker for eksempel, hvis egenbetalingen dækker den fulde kostpris.

Hvordan beregnes kantinemoms?

Skattestyrelsen har to administrativt forenklede ordninger, så virksomheder slipper for at opgøre hver eneste omkostning konkret. Ordning 1 bruges, når I selv driver kantinen. Ordning 2 bruges, når en ekstern kantineoperatør står for ydelsen. Begge munder ud i et momsgrundlag, som der beregnes 25 % moms af. Reglerne er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.4.3.3.

De to forenklede ordninger for kantinemoms (Skattestyrelsen, Den juridiske vejledning D.A.8.1.4.3.3)

Standardsatsen på 2,5 % i ordning 2 blev indført med styresignalet SKM2017.8.SKAT og kan anvendes fra og med 1. september 2016. Den træder i stedet for en konkret opgørelse af afskrivninger på maskiner og inventar, lokaleudgifter og forbrugsafgifter, når operatøren laver maden i jeres eget køkken. De oprindelige forenklede ordninger stammer fra styresignalerne SKM2008.1004.SKAT og SKM2008.1044.SKAT.

Hvad koster kantinemoms i praksis?

Momsfradraget dækker i mange tilfælde stort set hele kantinemomsen, fordi virksomheden har fuldt fradrag for momsen på kantineudgifterne, når medarbejderne betaler for maden. Nedenfor er to regneeksempler for et kontor med en ekstern leverandør og uden eget kantinepersonale. Tallene er fiktive og illustrerer udelukkende beregningsgangen - de er ikke priser fra Comunchi eller markedspriser.

Regneeksempel: kantinemoms for én måned efter forenklet ordning 2, med og uden adgang til standardsatsen (fiktive tal)

Pointen i eksemplet er, at momsfradraget dækker langt størstedelen af kantinemomsen, når maden leveres udefra og I ikke har eget køkkenpersonale. Har I egne ansatte i kantinen, skal deres løn med i momsgrundlaget efter en reduktion på 25 % - og så stiger beløbet. Overstiger medarbejdernes egenbetaling momsgrundlaget, skal der i stedet afregnes almindelig salgsmoms af egenbetalingen. Få altid jeres revisor til at bekræfte opsætningen, før I lægger tallene fast.

Gælder momsreglerne, når maden leveres udefra?

Ja. Reglerne om moms af en kantineordning gælder også, når maden kommer fra et eksternt køkken - det er netop derfor, forenklet ordning 2 findes. Det afgørende er ikke, hvem der tilbereder maden, men hvem der sælger den til medarbejderne, og om salget sker under kostprisen.

Køber I maden af leverandøren og opkræver en egenbetaling hos medarbejderne, er det jer, der står for kantinemomsen. Køber medarbejderne derimod direkte af leverandøren for egen regning, er handlen leverandørens, og leverandøren afregner sin egen salgsmoms. Modellen bør derfor være aftalt tydeligt, inden I sætter en frokostordning til virksomheden i gang - også ved fleksible løsninger som Cloud Kantine, hvor bestilling og betaling kan være sat op på flere måder.

Hvad gælder, hvis frokosten er gratis?

Betaler medarbejderne ingenting, er der intet salg - og dermed ingen kantinemoms. Til gengæld falder udgiften ind under momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, hvor der ikke er fradragsret for moms af kost til virksomhedens indehaver og personale. Skattestyrelsen fastslår i afsnit D.A.11.5.3 om kost til indehaver og personale, at momslovens kostbegreb også omfatter kaffe og te - en praksis, der er fastslået i blandt andet Landsskatterettens afgørelse TfS2000, 101 LSR.

Mange virksomheder opdager derfor, at en lille egenbetaling ændrer hele momsbilledet: med egenbetaling får I fuldt momsfradrag for kantineudgifterne, men skal til gengæld håndtere kantinemomsen. Uden egenbetaling er der ingen kantinemoms, men heller intet fradrag.

Er der moms på mødeforplejning?

Mødeforplejning følger sit eget regelsæt. Med styresignalet SKM2010.622.SKAT fra oktober 2010 er der momsfradrag for bespisning af medarbejdere og forretningsforbindelser under møder i virksomhedens egne lokaler, når serveringen har strengt erhvervsmæssig karakter. Fradraget gælder, uanset om maden kommer fra egen kantine, en ekstern kantine eller en cateringleverandør.

Derfor er det en fordel, at fakturaen adskiller den daglige frokost fra mødeforplejning til møder og kurser. Blandes posterne sammen på én linje, bliver det svært at dokumentere fradraget, hvis Skattestyrelsen spørger.

Hvad er forskellen på kantinemoms og skat?

Kantinemoms handler om virksomhedens momsafregning. Beskatning handler om medarbejderen. Skattestyrelsen oplyser på skat.dk, at arbejdsgiverens tilskud er skattefrit for medarbejderen, når der betales mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer. Et standardmåltid er almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød.

Betaler medarbejderen mindre, skal der betales skat af forskellen mellem markedsværdien og egenbetalingen, og arbejdsgiveren skal indberette den. Ved luksusmad kan de vejledende satser ikke bruges - her er udgangspunktet markedsværdien. Satserne er vejledende og kan ændres, så tjek altid de aktuelle beløb hos Skattestyrelsen eller jeres revisor, før I fastsætter egenbetalingen.

Hvad bør I spørge leverandøren om?

Et køkken kan ikke rådgive om jeres momsafregning, men det kan levere den dokumentation, jeres bogholderi har brug for. Fordi forenklet ordning 2 tager udgangspunkt i den samlede betaling ekskl. moms, er en tydelig faktura hele forskellen mellem fem minutters bogføring og en gætteøvelse.

• Fakturaspecifikation: er frokost, mødeforplejning og eventuelle engangsleverancer adskilt på fakturaen?
• Betalingsmodellen: opkræver I egenbetalingen hos medarbejderne, eller betaler de direkte til køkkenet?
• Produktionssted: laves maden i leverandørens eget køkken, eller producerer operatøren den hos jer? Svaret afgør, om standardsatsen på 2,5 % overhovedet er i spil.
• Pris pr. kuvert: kan leverandøren oplyse en klar pris pr. medarbejder pr. dag, så I kan sammenholde med egenbetalingen?
• Fleksibilitet: kan antallet af kuverter og løsningen justeres, hvis I ændrer opsætningen efter en snak med revisor?

Skal I have overblik over mulighederne, kan I sammenligne de køkkener, der leverer via Comunchi, eller tale med en gratis frokostrådgiver om, hvilken model der passer til jeres kontor. Rådgivningen dækker valg af køkken og løsning - momsafregningen skal altid afstemmes med jeres egen revisor eller med Skattestyrelsen.

Comunchi leverer også frokostordning i Kolding og i resten af landet, med samme frie valg mellem køkkener.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi betale kantinemoms, hvis medarbejderne betaler fuld pris?

Nej. Kantinemoms forudsætter, at maden sælges til en pris under indkøbs- eller fremstillingsprisen. Dækker egenbetalingen den fulde kostpris, er den betingelse ikke opfyldt, og virksomheden afregner i stedet almindelig salgsmoms af det beløb, medarbejderne faktisk betaler. Skattestyrelsen opstiller de fire betingelser på skat.dk, og alle fire skal være opfyldt samtidig, før reglerne gælder.

Hvor meget er kantinemomsen, og hvordan indberettes den?

Momssatsen er 25 % af det opgjorte momsgrundlag, ikke af medarbejdernes egenbetaling. Beløbet indberettes som salgsmoms i virksomhedens almindelige momsangivelse for den periode, hvor leveringen sker. Leverandøren fakturerer sin egen moms, som virksomheden kan trække fra som købsmoms, når der er egenbetaling på ordningen. Nettobelastningen bliver derfor typisk væsentligt mindre end selve kantinemomsen.

Kan vi trække momsen fra på en helt gratis frokostordning?

Nej. Er frokosten gratis for medarbejderne, er der ikke fradragsret for momsen, fordi udgiften er kost til virksomhedens personale efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsens juridiske vejledning regner også kaffe og te med til kostbegrebet. Til gengæld skal der ikke beregnes kantinemoms, fordi der ikke sker et salg til medarbejderne.

Gælder reglerne også for små kontorer uden egen kantine?

Ja. Reglerne afhænger hverken af virksomhedens størrelse eller af, om der er et fysisk køkken på adressen. Køber I mad hos et eksternt køkken og opkræver en egenbetaling under kostprisen, er I omfattet. Momsgrundlaget er som udgangspunkt den samlede betaling til leverandøren ekskl. moms, tillagt løn til eget kantinepersonale reduceret med 25 %.

Kilder

• Skattestyrelsen: Kantinemoms - sådan beregner og indberetter du det, skat.dk (tilgået august 2026)
• Skattestyrelsen: Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.4.3.3 Administrativt forenklede ordninger, herunder SKM2008.1004.SKAT, SKM2008.1044.SKAT og SKM2017.8.SKAT (tilgået august 2026)
• Skattestyrelsen: Kantineordninger som personalegode, skat.dk (tilgået august 2026)
• Skattestyrelsen: Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.5.3 Kost til indehaver og personale, momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 (tilgået august 2026)
• Skattestyrelsen: Moms - bespisning af ansatte og forretningsforbindelser i egne lokaler, SKM2010.622.SKAT (tilgået august 2026)