Allergener i frokostordningen: regler og råd

Køkkenet bag jeres frokostordning skal kunne oplyse, om maden indeholder et eller flere af de 14 allergener, som Fødevarestyrelsen kræver oplysning om. Det gælder også buffeter og anden mad, der ikke er færdigpakket. Oplysningen må gives skriftligt eller mundtligt. Køkkenet har ansvaret for, at informationen er korrekt. I som virksomhed skal sørge for, at køkkenet kender medarbejdernes behov.

• 14 allergener: Listen er den samme i hele EU og omfatter blandt andet gluten, mælk, æg, nødder, fisk og sesam (Fødevarestyrelsen, 2026).
• Siden 13. december 2014: Kantiner, catering og spisesteder skal kunne oplyse om allergene ingredienser i mad, der ikke er færdigpakket (EU's fødevareinformationsforordning nr. 1169/2011).
• Mundtligt er tilladt: Så skal et synligt skilt fortælle, at personalet kan give oplysninger om allergener.
• Information er ikke det samme som særkost: Loven kræver oplysning. Om køkkenet laver særlige retter, er noget, I aftaler med det.

For en office manager eller HR-ansvarlig handler emnet sjældent om juraen alene. Det handler om, at kollegaen med nøddeallergi tør spise med, og at nye medarbejdere ved, hvor de finder informationen. Her får I reglerne, de typiske løsninger og de spørgsmål, der er værd at stille, før I vælger eller skifter køkken.

Hvilke 14 allergener skal køkkenet oplyse om?

Fødevarestyrelsen kræver oplysning om 14 grupper af allergene ingredienser, og listen gælder også jeres frokostordning. Hvis en ret indeholder en af dem som ingrediens, skal køkkenet kunne oplyse om det. Der gælder samme regler i hele EU, så listen ændrer sig ikke, hvis I skifter til et køkken i en anden by.

• Glutenholdige kornsorter: hvede, rug, byg og havre
• Krebsdyr og bløddyr (to separate grupper)
• Æg, fisk, jordnødder og sojabønner
• Mælk: inklusive laktose
• Nødder: blandt andet mandler, hasselnødder, valnødder, cashewnødder, pekannødder, paranødder, pistacienødder og macadamianødder
• Selleri, sennep, sesamfrø og lupin
• Svovldioxid og sulfitter: når indholdet er over 10 mg pr. kg eller 10 mg pr. liter

Grænsen på 10 mg for sulfitter står i Fødevarestyrelsens oversigt over allergener. Den er relevant ved fx dressinger, tørrede frugter og eddikebaserede marinader, som ofte bruges i frokostretter.

Hvordan skal allergener oplyses i kantinen?

Allergener i kantinen kan oplyses skriftligt eller mundtligt. Ifølge Fødevarestyrelsen skal der hænge et synligt skilt, hvis køkkenet vælger den mundtlige løsning. Skiltet skal fortælle, at man kan få oplysninger om allergene ingredienser ved at spørge personalet. Hvis maden bestilles online, skal oplysningen også stå på hjemmesiden.

Kravet har gældet siden 13. december 2014. Det bygger på EU's fødevareinformationsforordning (nr. 1169/2011), som Fødevarestyrelsen beskriver nærmere i sin mærkningsvejledning. I en frokostordning er der typisk tre måder at gøre det på:

• Skilt ved retten: Et lille kort ved hver ret på buffeten med de allergener, retten indeholder.
• Menuplan med allergener: En ugemenu sendt på mail eller hængt op i frokoststuen, hvor allergenerne står ved hver ret.
• Mundtlig oplysning: Virker kun, når der er personale fra køkkenet til stede ved serveringen.

Hvem har ansvaret for allergenerne: køkkenet eller jer?

Køkkenet er en fødevarevirksomhed og har det juridiske ansvar for, at allergenoplysningerne er korrekte. Ifølge Fødevarestyrelsens vejledning om egenkontrol skal alle fødevarevirksomheder have egenkontrol. Den kan omfatte allergener og risikoen for, at allergener overføres til retter, hvor de ikke er oplyst. Køkkenet kontrolleres også under Fødevarestyrelsens smiley-ordning.

Virksomhedens rolle er en anden, men den er lige så vigtig i praksis:

• Formidl behovene: Køkkenet kan kun tage hensyn til de allergier, det kender til.
• Tag imod nye medarbejdere: Fortæl ved onboarding, hvor allergenoplysningerne står, og hvem man kontakter.
• Hold øje med opstillingen: Hvis jeres egne folk sætter buffeten op eller flytter rester over i andre fade, skal skiltene følge med den rigtige ret.
• Giv besked om ændringer: Når nogen starter eller stopper, ændrer behovene sig. Giv køkkenet besked med det samme.

Hvad gør en frokostordning allergivenlig?

En allergivenlig frokostordning kræver tre ting: Allergenerne står tydeligt på skrift ved hver ret, køkkenet kan lave alternativer til medarbejdere med særlige behov, og der er faste rutiner, så allergener ikke blandes ind i de forkerte retter. Hvor godt det lykkes, afhænger i høj grad af, hvordan maden serveres.

Fødevarestyrelsen kræver ikke, at køkkenet laver særkost. Kravet gælder kun information. Mange køkkener tilbyder alligevel alternativer, så det er noget, I skal have med i aftalen. Tabellen sammenligner de løsningstyper, I kan vælge imellem via Comunchi. Det er en generel vurdering på typeniveau og ikke en beskrivelse af bestemte køkkener.

Sådan håndterer de fire frokostløsninger typisk allergier (Comunchis oversigt på typeniveau, 2026)

Hvis I har flere medarbejdere med alvorlige allergier, er portionsanrettet frokost med mærkede portioner ofte lettere at styre end en fælles buffet. Har I ikke eget køkken, kan I læse om, hvordan en Cloud Kantine fungerer. Til møder med gæster udefra er det en god idé at spørge til allergier allerede i invitationen, når I bestiller mødeforplejning.

Hvordan håndterer I medarbejdere med allergier?

Medarbejdere med allergier håndteres bedst ved at samle de nødvendige oplysninger ét sted, give køkkenet en kort og præcis oversigt og opdatere den løbende. Oplysninger om allergi kan være helbredsoplysninger. Bed derfor kun om det, køkkenet har brug for, lad det være frivilligt at svare, og send helst køkkenet antal og behov i stedet for navne.

1. Spørg frivilligt: Lav en kort formular ved opstart og ved onboarding af nye medarbejdere.
2. Skeln mellem typer: Spørg, om der er tale om en allergi, en intolerance eller et kostvalg. Køkkenet håndterer dem forskelligt.
3. Oversæt til antal: Send køkkenet et samlet behov, fx "2 glutenfri og 1 uden nødder".
4. Aftal en løsning pr. behov: Spørg, om behovet løses med alternative retter, mærkede portioner eller tydelig information.
5. Følg op: Gennemgå oversigten mindst hvert halve år, og hver gang nogen starter eller stopper.

Et tænkt eksempel: En virksomhed med 45 medarbejdere får fem svar. To skal spise glutenfrit, én har nøddeallergi, og to undgår laktose. Det er kun fem af de 45 kuverter, men behovene kræver tre forskellige løsninger: en glutenfri ret, en garanti for, at nødder ikke ender i retter uden nødder, og tydelig mærkning af mælk. Når oplysningerne ligger på skrift fra begyndelsen, kan køkkenet regne med dem fra første dag.

Er allergi, intolerance og kostvalg det samme?

Nej. En fødevareallergi er en reaktion i immunforsvaret, og selv små mængder kan give reaktioner. En intolerance, fx over for laktose, afhænger typisk af mængden. Kostvalg som vegetar eller vegansk er et valg og ikke et helbredsbehov. Forskellen betyder noget, fordi køkkenet skal være mest omhyggeligt med de egentlige allergier.

Fødevarestyrelsen regner laktose med under allergenet mælk, så laktose skal også oplyses. DTU Fødevareinstituttet skrev i oktober 2025, at det er meget usikkert, om antallet af mennesker med fødevareallergi stiger markant, blandt andet fordi data om voksne mangler. Ingen kan altså forudsige, hvor mange af jeres medarbejdere der får brug for hensyn, så spørg dem i stedet for at gætte. Skal ordningen også rumme vegetarer og veganere, kan I læse om, hvordan I vælger en frokostordning, der passer til hele virksomheden.

Koster det ekstra med hensyn til allergier?

Det afhænger af køkkenet. Nogle køkkener har alternative retter med i den almindelige pris pr. kuvert. Andre tager et tillæg for særkost eller individuelt mærkede portioner. Comunchi har ingen egne priser, fordi køkkenerne selv fastsætter dem. Bed derfor om at få særkost nævnt for sig i tilbuddet, så I kan sammenligne køkkenerne på samme grundlag.

Comunchis platform har over 15 kvalitetssikrede køkkener, og de håndterer allergier forskelligt. Når I sammenligner tilbud, så tjek om der er særskilte gebyrer for mærkning, ekstra emballage eller ændringer med kort varsel. Det er typisk her, prisen ændrer sig, når der kommer flere særlige behov.

Hvad bør I spørge køkkenet om?

De vigtigste spørgsmål handler om, hvordan allergenerne oplyses, hvordan køkkenet undgår, at allergener kommer over i andre retter, og hvad der sker, når menuen ændres. Køkkenet er underlagt Fødevarestyrelsens krav om egenkontrol, så det bør have klare svar på spørgsmålene. Et køkken, der svarer vagt, er et advarselstegn.

• Information: Hvordan står de 14 allergener ved maden, når den leveres - skilt, menuplan eller mærkede portioner?
• Krydskontakt: Hvordan undgår I, at allergener kommer over i andre retter, og hvad kan I ikke garantere?
• Særkost: Hvilke behov kan I løse, og skal særkosten bestilles et bestemt antal dage i forvejen?
• Ændringer: Hvem giver os besked, hvis en ingrediens udskiftes med kort varsel?
• Kontrol: Hvilken smiley har køkkenet fået ved Fødevarestyrelsens seneste kontrol?

I oversigten over køkkenerne på platformen kan I se, hvilke løsningstyper de enkelte køkkener tilbyder, før I tager spørgsmålene med til et møde.

Hvordan kommer I i gang?

Start med at kortlægge jeres behov, og lad derefter køkkenet vise i praksis, hvordan det håndterer allergier. Hos Comunchi får I en gratis prøvefrokost efter et møde på 20 minutter. Derefter følger en prøveperiode på 14 dage til den aftalte pris med 1 dags opsigelse. Så kan I se mærkningen i jeres egen frokoststue, før I binder jer.

Comunchis service er gratis for virksomheden, der er ingen binding, og I får en fast frokostrådgiver, som følger op efter 6 måneder. Det rigtige køkken afhænger af jeres størrelse, budget og hvor mange særlige behov I har. Rådgiveren hjælper med at finde et køkken, der passer til jer, i blandt andet Aarhus, København og Aalborg. Kontakt Comunchi, hvis I vil have hjælp til at finde en frokostordning, der tager hensyn til allergier.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en frokostordning tilbyde allergivenlig mad?

Nej, ikke ifølge loven. Køkkenet skal kunne oplyse om de 14 allergener, men det har ingen pligt til at lave særkost. Mange køkkener tilbyder alligevel alternative retter eller mærkede portioner. Aftal derfor på forhånd, hvilke behov køkkenet kan løse, og om det koster ekstra.

Må køkkenet nøjes med at oplyse allergener mundtligt?

Ja. Ifølge Fødevarestyrelsen skal der så hænge et synligt skilt, som fortæller, at man kan få oplysninger om allergener ved at spørge personalet. Bestilles maden online, skal oplysningen også stå på hjemmesiden. Leveres maden uden personale fra køkkenet, fungerer skriftlig oplysning bedre i praksis.

Kan en buffet være helt fri for allergener?

Det er svært at garantere, fordi retterne på en buffet deler fade, serveringsbestik og plads. Medarbejdere med alvorlige allergier er ofte bedre hjulpet med en separat, mærket portion. Spørg køkkenet direkte, hvad det kan garantere, og hvad det ikke kan, før I vælger løsning.

Tæller laktose som et allergen?

Ja. Fødevarestyrelsen regner laktose med under allergenet mælk, som er et af de 14 allergener, der skal oplyses. Køkkenet skal derfor kunne oplyse det, hvis en ret indeholder mælk eller laktose. Om køkkenet også laver laktosefri alternativer, er noget, I aftaler særskilt.

Kilder

• Fødevarestyrelsen: Oplysning om allergener (2026)
• Fødevarestyrelsen: Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder
• DTU Fødevareinstituttet: Er fødevareallergi i stigning? (2025)