Fradrag for frokostordning: sådan hænger skat og moms sammen

Ja - virksomheden kan som udgangspunkt trække udgiften til frokostordningen fuldt fra, fordi frokost til egne ansatte er en personaleudgift og dermed en almindelig driftsomkostning. Momsen er den svære del: I får kun momsfradrag for maden, når medarbejderne selv betaler for den - og så skal I til gengæld afregne kantinemoms af salget (skat.dk, 2026).

Det vigtigste på 30 sekunder

• Skattefradrag: Frokost til egne medarbejdere er en personaleudgift med fuldt fradrag - modsat repræsentation, hvor fradraget kun er 25 procent (ligningsloven § 8, stk. 4).
• Medarbejderens skat: Tilskuddet er skattefrit, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer (skat.dk, 2026).
• Moms: Gratis frokost til personalet giver intet momsfradrag. Med egenbetaling får I fradrag for indkøbet, men skal til gengæld afregne kantinemoms af salget.
• Mødeforplejning er en anden kasse: Mad og drikke til møder i jeres egne lokaler giver 100 procent momsfradrag, mens et møde ude i byen på restaurant kun giver 25 procent (skat.dk, 2026).

Hvad kan virksomheden trække fra i skat?

Udgiften til frokost til jeres egne ansatte er en personaleudgift, og personaleudgifter er fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det gælder både maden, tilskuddet til kantineordningen og leveringen. Grænsen går ved repræsentation - bespisning af kunder og forretningsforbindelser - hvor fradraget efter ligningslovens § 8, stk. 4 kun er 25 procent af udgiften.

Skellet er altså ikke, hvad der bliver serveret, men hvem der spiser med. Frokost til de ansatte er personalepleje. Den samme frisksmurte ret serveret for en kunde er repræsentation. Derfor betaler det sig at holde de to udgiftstyper adskilt i bogføringen fra dag ét, så revisoren ikke skal rekonstruere deltagerlister ved årsafslutningen.

Hvordan påvirker jeres setup skat og moms?

Fem setups dækker de fleste danske kontorer, og konsekvensen afhænger især af to ting: om medarbejderne selv betaler for maden, og om den spises i egne lokaler eller ude i byen. Tabellen samler de fem situationer på grundlag af SKATs vejledninger om kantineordninger, kantinemoms og momsfradrag for forplejning (skat.dk, 2026).

Skat og moms ved fem typiske frokost-setups (kilde: skat.dk, 2026)

Hvornår er frokostordningen skattefri for medarbejderne?

Arbejdsgiverens tilskud til en kantineordning er skattefrit for medarbejderen, når egenbetalingen er på mindst 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer og mindst 20 kr. med drikkevarer. Satserne står i SKATs juridiske vejledning C.A.5.12.3 og bygger på styresignalet SKM2010.162.SKAT - de har med andre ord ligget fast siden 2010 (skat.dk, 2026).

Et regneeksempel gør størrelsesordenen konkret: SKAT peger på normalt 220 arbejdsdage om året som udgangspunkt, og 20 kr. om dagen svarer dermed til cirka 4.400 kr. pr. medarbejder om året. Ved 15 kr. bliver det cirka 3.300 kr. Det er den egenbetaling, I skal kunne dokumentere, hvis SKAT spørger.

To betingelser bliver ofte overset. Ordningen skal være almindelig personalepleje, der er åben for alle ansatte på samme vilkår - I må ikke skønsmæssigt udvælge, hvem der får adgang - og satserne dækker ét standardmåltid om dagen (Den juridiske vejledning C.A.5.12.3, 2026). Bliver frokosten finansieret gennem en kontantlønsnedgang, kan de vejledende værdier slet ikke anvendes, fordi maden så indgår i lønfastsættelsen frem for i personaleplejen.

Hvad tæller som et standardmåltid?

Et standardmåltid er ifølge SKAT almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød (skat.dk, 2026). Spiser medarbejderen kun ét stykke smørrebrød, skal værdien reduceres skønsmæssigt. Og er der tale om luksusmad frem for almindelig gængs mad, kan de vejledende satser ikke bruges - så skal værdien fastsættes konkret efter markedsværdien.

Hvad sker der, hvis frokosten er helt gratis?

Betaler virksomheden hele frokosten uden egenbetaling, er udgiften stadig fradragsberettiget som personaleudgift - men to andre ting ændrer sig. Medarbejderen skal beskattes af godet, og forskellen mellem markedsværdien og medarbejderens betaling skal indberettes. Samtidig bortfalder momsfradraget, fordi maden så er kost til personalet efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Hvad er kantinemoms, og hvornår skal I betale den?

Kantinemoms er den moms, I skal afregne, når I sælger mad til medarbejderne til under kostprisen. Reglen findes, fordi arbejdsgiver og ansatte er interesseforbundne parter: momsen skal beregnes af fremstillingsprisen og ikke kun af den lave egenbetaling. Til gengæld har virksomheden ret til fuldt momsfradrag for de udgifter, der knytter sig til salget af maden til medarbejderne (skat.dk, 2026).

SKAT stiller to administrativt forenklede ordninger til rådighed. Ordning 1 bruges, når I selv driver kantinen: momsgrundlaget er råvarernes indkøbspris plus 5 procent, som dækker køkkenmaskiner og produktionsomkostninger, plus løn til ekstern arbejdskraft og løn til eget kantinepersonale reduceret med 25 procent. Ordning 2 bruges, når en ekstern operatør står for kantinedriften: momsgrundlaget er den samlede betaling til operatøren, hvor lønandelen reduceres med 25 procent, plus 2,5 procent af betalingen som dækning for indirekte omkostninger til lokaler, forsyning og inventar. Af momsgrundlaget beregnes 25 procent moms. Standardsatsen på 2,5 procent har været gældende siden 1. september 2016 (info.skat.dk, 2026).

Regneeksempel med opdigtede beløb - en virksomhed, hvor en ekstern operatør står for kantinedriften, hvor der ikke er eget kantinepersonale, og hvor egenbetalingen ligger under kostprisen:

1. Samlet betaling til operatøren i en måned: 20.000 kr. ekskl. moms.
2. Reduktion for lønandel: 0 kr., fordi virksomheden ikke har eget kantinepersonale.
3. Tillæg for indirekte omkostninger, 2,5 procent af 20.000 kr.: 500 kr.
4. Momsgrundlag: 20.500 kr. Heraf 25 procent giver 5.125 kr. i kantinemoms.
5. Indkøbet giver 5.000 kr. i momsfradrag, så nettoudgiften ender på 125 kr. den måned.

Beløbene er valgt for at vise mekanikken, ikke for at ramme jeres priser: kantinemomsen æder typisk momsfradraget op og lidt til, når egenbetalingen ligger under kostprisen. Ligger egenbetalingen derimod over kostprisen, beregnes momsen af den faktiske betaling.

Er fradrag for kantineordning og mødeforplejning det samme?

Nej. En kantineordning er daglig forplejning til de ansatte, mens mødeforplejning er mad serveret i forbindelse med et konkret erhvervsmæssigt møde. Momsmæssigt er forskellen stor: mad, kage og drikkevarer til interne møder, bestyrelsesmøder og kurser i egne lokaler giver 100 procent momsfradrag, mens et møde afholdt på restaurant ude i byen kun giver 25 procent af momsbeløbet (skat.dk, 2026).

Det gælder uanset, hvor maden kommer fra - egen kantine, ekstern operatør eller catering. Derfor er det værd at have to konteringsspor: ét til den løbende frokost og ét til møder og kurser. Mange virksomheder taber momsfradrag, fordi cateringen til bestyrelsesmødet lander på samme konto som den daglige buffet.

Hvad betyder valget af løsning for regnskabet?

Skattereglerne er de samme uanset løsning, men leveringsformen påvirker dokumentationen. SKATs juridiske vejledning lægger vægt på, at der reelt er tale om en kantineordning: maden købes samlet til virksomheden og ikke som individuelle forudbestillinger til den enkelte medarbejder (Den juridiske vejledning C.A.5.12.3, 2026). Det er præcis dér, forskellen mellem løsningstyperne bliver praktisk.

• Klassisk buffet: Fast levering til hele arbejdspladsen, én samlet faktura og en fast egenbetaling pr. medarbejder - den enkleste dokumentation. Sådan fungerer de fleste frokostordninger til virksomheder.
• Portionsanrettet: Portionsanrettet frokost leveres i færdige portioner. Sørg for, at bestillingen sker samlet til virksomheden, og afklar med jeres revisor, at ordningen dermed holder sig inden for kantinebegrebet.
• Cloud Kantine: En Cloud Kantine med medarbejdervalg kræver typisk, at systemet kan trække egenbetalingen og dokumentere, hvad den enkelte har fået - hold øje med, at rapporteringen matcher lønsystemet.

Hvilke faldgruber koster typisk penge?

De dyreste fejl er gratis frokost uden egenbetaling, en ordning der kun gælder udvalgte medarbejdere, finansiering via kontantlønsnedgang, alt bogført på én konto og glemt kantinemoms. Her er de fem - plus en undtagelse, mange overser:

• Egenbetaling på 0 kr.: Den mest udbredte fejl. Gratis frokost koster både momsfradraget og udløser beskatning hos medarbejderen.
• Ordningen gælder kun nogle: Skattefriheden forudsætter, at frokosten er almindelig personalepleje, der er åben for alle ansatte på samme vilkår.
• Kontantlønsnedgang uden rådgivning: Finansieres frokosten via lønnen, kan de vejledende værdier på 15/20 kr. ikke anvendes (skat.dk, 2026).
• Alt bogført på én konto: Frokost, mødeforplejning i egne lokaler og restaurationsmøder har tre forskellige momssatser - 0, 100 og 25 procent - og bør holdes adskilt.
• Glemt kantinemoms: Kantinemomsen indberettes som en del af salgsmomsen i de almindelige momsperioder, ikke som en årlig efterregulering.
• Overset undtagelse: Ved uvarslet overarbejde er der momsfradrag for mad til medarbejderne, hvis arbejdet ikke var planlagt på forhånd (skat.dk, 2026).

Hvad skal I spørge køkkenet om, før I skriver under?

Spørg om fire ting: hvordan fakturaen er specificeret, hvordan antallet af kuverter opgøres, om systemet kan håndtere egenbetaling, og hvad der sker ved ændringer i aftalen. Selve fradraget afgøres af SKATs regler, men leverandøraftalen afgør, hvor let det bliver at dokumentere over for revisor og SKAT.

• Hvad står der på fakturaen? En specificeret linje pr. leverance gør det enklere at adskille daglig frokost fra mødeforplejning.
• Hvordan opgøres antal kuverter? Faste mængder eller daglig tilmelding har betydning for, hvordan ordningen behandles.
• Kan systemet håndtere egenbetaling? En rapport, der matcher lønsystemet, sparer manuelle udtræk hver måned.
• Hvad sker der ved ændringer? Bindingsperioder, opsigelsesvarsler og gebyrer bør stå sort på hvidt, før I underskriver.

Det rigtige valg afhænger af jeres størrelse, budget og hvordan hverdagen ser ud i frokoststuen - og skattereglerne er de samme, uanset hvilket køkken I vælger. Comunchi er en uafhængig markedsplads, hvor køkkenerne betaler for platformen, så rådgivningen er gratis for jer. Vil I have hjælp til at finde en løsning, der passer til både budget og bogholderi, kan I tale med en frokostrådgiver uden binding. Konkret skatterådgivning hører hjemme hos jeres revisor eller hos SKAT.

Ofte stillede spørgsmål

Er frokostordning fradragsberettiget for virksomheden?

Ja. Frokost til egne ansatte er en personaleudgift og dermed en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bespisning af kunder og forretningsforbindelser er derimod repræsentation, hvor fradraget efter ligningslovens § 8, stk. 4 er begrænset til 25 procent af udgiften.

Hvor meget skal medarbejderne betale for at undgå skat?

Mindst 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer og mindst 20 kr. med drikkevarer. Satserne fremgår af SKATs juridiske vejledning C.A.5.12.3 og bygger på styresignalet SKM2010.162.SKAT (skat.dk, 2026). Et standardmåltid er almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød.

Kan vi få momsfradrag, hvis frokosten er gratis for medarbejderne?

Nej. Uden egenbetaling er maden kost til personalet, og der er ikke momsfradrag efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Skattefradraget for selve udgiften bevarer I, men medarbejderen skal beskattes af værdien, og differencen mellem markedsværdi og betaling skal indberettes.

Skal vi betale kantinemoms, når maden kommer fra et eksternt køkken?

Ja, hvis medarbejderne betaler mindre end kostprisen. Når en ekstern operatør står for kantinedriften, kan I bruge SKATs forenklede ordning 2: momsgrundlaget er den samlede betaling til operatøren, hvor lønandelen reduceres med 25 procent, plus et tillæg på 2,5 procent for indirekte omkostninger. Heraf beregnes 25 procent moms (skat.dk, 2026).

Kilder

• SKAT: Kantineordninger - personalegoder, skat.dk, 2026
• SKAT: Kantinemoms - beregning og indberetning, skat.dk, 2026
• SKAT: Momsfradrag for forplejning og hotel, skat.dk, 2026
• SKAT: Den juridiske vejledning C.A.5.12.3 Kantineordninger (bygger på styresignalet SKM2010.162.SKAT), info.skat.dk, 2026
• SKAT: Kantinemoms - standardsats i administrativt forenklet ordning 2, info.skat.dk, 2026

Ofte stillede spørgsmål

Er frokostordning fradragsberettiget for virksomheden?

Ja. Frokost til egne ansatte er en personaleudgift og dermed en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bespisning af kunder og forretningsforbindelser er derimod repræsentation, hvor fradraget efter ligningslovens § 8, stk. 4 er begrænset til 25 procent af udgiften.

Hvor meget skal medarbejderne betale for at undgå skat?

Mindst 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer og mindst 20 kr. med drikkevarer. Satserne fremgår af SKATs juridiske vejledning C.A.5.12.3 og bygger på styresignalet SKM2010.162.SKAT (skat.dk, 2026). Et standardmåltid er almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød.

Kan vi få momsfradrag, hvis frokosten er gratis for medarbejderne?

Nej. Uden egenbetaling er maden kost til personalet, og der er ikke momsfradrag efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Skattefradraget for selve udgiften bevarer I, men medarbejderen skal beskattes af værdien, og differencen mellem markedsværdi og betaling skal indberettes.

Skal vi betale kantinemoms, når maden kommer fra et eksternt køkken?

Ja, hvis medarbejderne betaler mindre end kostprisen. Når en ekstern operatør står for kantinedriften, kan I bruge SKATs forenklede ordning 2: momsgrundlaget er den samlede betaling til operatøren, hvor lønandelen reduceres med 25 procent, plus et tillæg på 2,5 procent for indirekte omkostninger. Heraf beregnes 25 procent moms (skat.dk, 2026).