Frokostordning med egenbetaling: reglerne og satserne i 2026

I en frokostordning med egenbetaling betaler medarbejderen selv en fast del af måltidet, mens virksomheden dækker resten. Betaler medarbejderen mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer, er arbejdsgiverens tilskud skattefrit. Beløbene stammer fra Skattestyrelsens styresignal SKM2010.162.SKAT fra marts 2010 og fremgår fortsat af skat.dk (august 2026). Egenbetalingen skal ske med beskattede midler.

Kort fortalt om egenbetaling

Egenbetaling er det beløb, medarbejderen selv lægger i frokosten, og det afgør både skatten og virksomhedens udgift. Hovedpunkterne er disse:

• Minimumssatserne: 15 kr. per standardmåltid uden drikkevarer og 20 kr. med drikkevarer (Skattestyrelsen, skat.dk, august 2026). Postevand tæller ikke som drikkevare.
• Omregnet til måned: med 220 arbejdsdage om året svarer 15 kr. per dag til 275 kr. om måneden og 20 kr. per dag til 367 kr.
• Uden egenbetaling: så er frokosten et skattepligtigt personalegode, og værdien fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien efter ligningslovens § 16, stk. 3.
• Formen betyder noget: reglerne forudsætter en egentlig kantineordning, hvor maden er indkøbt til ordningen og ikke bestilt individuelt af den enkelte medarbejder.
• Momsen følger kostprisen: kantinemomsen beregnes ikke af medarbejdernes egenbetaling, men af virksomhedens omkostninger til ordningen.

Hvad betyder egenbetaling i en frokostordning?

Egenbetaling betyder, at medarbejderen selv betaler en fast andel af frokosten, mens virksomheden betaler resten af kuvertprisen. Modellen findes, fordi Skattestyrelsen kun anser arbejdsgiverens tilskud til en kantineordning for skattefrit, når medarbejderen selv lægger mindst 15 eller 20 kr. i måltidet.

Rent praktisk er der tre knapper at skrue på, når I sætter en frokostordning til virksomheder op: kuvertprisen fra køkkenet, hvor stor en del medarbejderen betaler, og hvordan beløbet trækkes. De to første afgør økonomien. Den sidste afgør, om ordningen holder skattemæssigt.

Hvor meget skal medarbejderen mindst betale?

Medarbejderen skal betale mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer og mindst 20 kr., hvis der også serveres drikkevarer. Så er arbejdsgiverens tilskud skattefrit, og virksomheden skal ikke indberette noget. Satserne fremgår af Skattestyrelsens vejledning om kantineordninger og har været uændrede siden styresignalet fra 2010.

Et standardmåltid forstås som tre almindelige stykker smørrebrød eller en almindelig varm eller lun ret. Postevand regnes ikke som en drikkevare, så serverer I kun vand til maden, er det 15 kr., der er grænsen. Spiser en medarbejder mindre end et standardmåltid, vurderes minimumsbeløbet forholdsmæssigt.

Egenbetaling per dag omregnet til måned og år (beregnet med 220 arbejdsdage, Comunchi 2026)

Tabellen er regnet på 220 arbejdsdage om året fordelt over 12 måneder. Har I færre arbejdsdage, eller kører ordningen kun fire dage om ugen, skal beløbet regnes om.

Hvornår er arbejdsgiverbetalt frokost skattepligtig?

Arbejdsgiverbetalt frokost uden egenbetaling er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen, fordi der er tale om sparet privatforbrug. Betaler medarbejderen mindre end de vejledende 15 eller 20 kr., skal værdien ifølge Den juridiske vejledning C.A.5.12.3 fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien, og det er forskellen mellem markedsværdien og medarbejderens betaling, der skal beskattes og indberettes.

To ting bliver ofte blandet sammen her. For det første må de vejledende 15 og 20 kr. ikke bruges som værdiansættelse, når egenbetalingen er lavere; så er det markedsværdien, der gælder. For det andet er Skatterådets standardsatser for fri kost (2026: 60 kr. for ét måltid, 90 kr. for to måltider og 105 kr. for fuld kost mod 55, 85 og 100 kr. i 2025) ikke svaret for en almindelig kontorkantine. De satser gælder bestemte personalegrupper, hvor kost indgår i lønnen, blandt andet køkken- og serveringspersonale samt sygehuspersonale.

Hvordan trækkes egenbetalingen i lønnen?

Egenbetalingen skal ske med beskattede midler, altså et træk i nettolønnen efter skat. Skattestyrelsen accepterer, at beløbet opkræves som et fast månedligt beløb, der svarer til antallet af arbejdsdage i måneden, og at det reguleres for ferie og dokumenteret fravær. Kontant betaling ved disken er også i orden.

Det er her, mange ordninger går galt i praksis. Tre ting er værd at holde øje med:

• Nettoløn, ikke bruttoløn: Skattestyrelsen skriver direkte, at egenbetalingen ikke kan ske via en aftale om kontantlønsnedgang. Overvejer I alligevel en bruttolønsmodel, skal den afklares med revisor eller Skattestyrelsen, fordi den vurderes efter andre regler.
• Regulering for fravær: et fast månedsbeløb må gerne differentieres, hvis medarbejderen har været fraværende, men det kræver dokumentation.
• Frivillig eller ej: tag stilling til, om medarbejderne kan melde sig til og fra, og hvor langt varslet er. Det påvirker både administration og kuvertantal.

Hvad koster ordningen for virksomheden?

Egenbetalingen trækkes fra virksomhedens udgift krone for krone. Med 30 medarbejdere, 20 arbejdsdage og en antaget kuvertpris på 60 kr. ekskl. moms koster ordningen 36.000 kr. om måneden uden egenbetaling. Med 20 kr. i egenbetaling falder virksomhedens nettoudgift til 24.000 kr.

Regneeksempel: 30 medarbejdere, 20 arbejdsdage, antaget kuvertpris 60 kr. ekskl. moms (Comunchi 2026)

Kuvertprisen på 60 kr. er en regneforudsætning, ikke en markedspris. Jeres faktiske pris afhænger af køkken, løsning, antal kuverter og leveringsområde, og den skal I have på skrift, før I regner videre. Se de forskellige køkkener på platformen for at få en fornemmelse af spændet.

Gælder reglerne også for portionsanrettet frokost?

De vejledende værdier på 15 og 20 kr. gælder for en egentlig kantineordning. Skattestyrelsen kræver, at maden er indkøbt til ordningen og ikke til den enkelte medarbejder, og at tilpasninger af buffeten sker generelt og ikke på baggrund af individuelle bestillinger. Mad leveret udefra er fint, så længe den betingelse er opfyldt. Foretager medarbejderne personlige forudbestillinger, opgøres værdien i stedet som markedsværdien minus det, medarbejderen har betalt.

Det har praktisk betydning, hvis I overvejer portionsanrettet frokost eller en Cloud Kantine, hvor medarbejderne vælger og bestiller individuelt. Modellerne kan sagtens kombineres med egenbetaling, men den skattemæssige vurdering er en anden end ved den klassiske buffet. Er I i tvivl om, hvordan jeres konkrete opsætning skal håndteres, hører spørgsmålet hjemme hos revisoren eller Skattestyrelsen, ikke hos køkkenet.

Hvordan beregnes kantinemomsen?

Kantinemomsen beregnes af virksomhedens kostpris, ikke af medarbejdernes egenbetaling. Det skyldes, at frokosten typisk sælges videre til medarbejderne med tab, og Skattestyrelsen har derfor opstillet to forenklede ordninger for, hvordan momsgrundlaget opgøres.

Driver I kantinen selv, er grundlaget efter forenklet ordning 1 indkøbsprisen på råvarer plus 5 % til maskiner og produktionsomkostninger, plus løn til eksternt personale og egne lønninger reduceret med 25 %. Får I maden leveret udefra, er grundlaget efter forenklet ordning 2 den samlede betaling til leverandøren, hvor egne lønninger reduceres med 25 %, tillagt 2,5 % til indirekte omkostninger. Af det grundlag afregnes 25 % salgsmoms, mens virksomheden har fradrag for momsen på selve kantinedriften. Beregningen står på Skattestyrelsens side om kantinemoms og er i praksis en revisoropgave.

Skal I vælge egenbetaling eller fri frokost?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Egenbetaling på mindst 15 eller 20 kr. holder ordningen skattefri, sænker virksomhedens udgift og gør tilmeldingen til et aktivt valg. Fri frokost signalerer et stærkere personalegode, men koster mere og gør måltidet til et skattepligtigt gode, hvor markedsværdien skal opgøres og indberettes for hver medarbejder.

De spørgsmål, der i praksis afgør valget, er: Hvor mange medarbejdere spiser med hver dag? Hvad er kuvertprisen hos det køkken, I overvejer? Kan lønsystemet håndtere et nettotræk med regulering for fravær? Og hvor meget administration vil I bruge på ordningen hver måned?

Hos Comunchi er rådgivningen gratis, og I kan prøve et køkken i 14 dage, før I binder jer. Vil I have de faktiske kuvertpriser fra flere kvalitetssikrede køkkener at regne på, kan I tage fat i en frokostrådgiver og få sat modellen op, inden aftalen skrives under.

Comunchi leverer også frokostordning i Herning og i resten af landet, med samme frie valg mellem køkkener.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget er egenbetaling på en frokostordning?

Medarbejderen skal betale mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer og mindst 20 kr., hvis der serveres andet end postevand. Så er arbejdsgiverens tilskud skattefrit. Satserne stammer fra Skattestyrelsens styresignal SKM2010.162.SKAT fra 2010 og fremgår fortsat af skat.dk. Betaler medarbejderen mindre, beskattes forskellen op til måltidets markedsværdi.

Skal egenbetalingen trækkes før eller efter skat?

Efter skat. Skattestyrelsen kræver, at egenbetalingen sker med beskattede midler, altså et træk i nettolønnen, og skriver direkte, at den ikke kan ske via en aftale om kontantlønsnedgang. Beløbet må gerne opkræves fast hver måned ud fra antallet af arbejdsdage og reguleres for ferie og dokumenteret fravær.

Er arbejdsgiverbetalt frokost skattefri?

Ikke som udgangspunkt. Betaler virksomheden hele frokosten uden egenbetaling, er der tale om sparet privatforbrug, og medarbejderen beskattes. Værdien fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien efter ligningslovens § 16, stk. 3, og det er forskellen mellem markedsværdien og egenbetalingen, virksomheden skal indberette. Skatterådets satser for fri kost gælder kun bestemte personalegrupper.

Hvad er et standardmåltid i skattemæssig forstand?

Skattestyrelsen beskriver et standardmåltid som tre almindelige stykker smørrebrød eller en almindelig varm eller lun ret. Postevand tæller ikke som drikkevare, så serveres der kun vand til maden, gælder grænsen på 15 kr. og ikke 20 kr. Spiser en medarbejder mindre end et standardmåltid, vurderes minimumsbeløbet forholdsmæssigt.

Beregnes moms af medarbejdernes egenbetaling?

Nej. Kantinemomsen beregnes af virksomhedens kostpris, ikke af det medarbejderne betaler, fordi frokosten typisk sælges videre med tab. Får I maden leveret udefra, er momsgrundlaget efter Skattestyrelsens forenklede ordning 2 betalingen til leverandøren med egne lønninger reduceret med 25 % og tillagt 2,5 % til indirekte omkostninger. Der afregnes 25 % salgsmoms.

Kilder

• Skattestyrelsen: Kantineordninger (skat.dk, hentet august 2026)
• Den juridiske vejledning C.A.5.12.3 Kantineordninger, herunder styresignalet SKM2010.162.SKAT (hentet august 2026)
• Den juridiske vejledning C.A.5.12.2 Fri kost og logi, satser for 2025 og 2026 (hentet august 2026)
• Skattestyrelsen: Kantinemoms og de forenklede ordninger (skat.dk, hentet august 2026)