Personalegoder: eksempler og ideer der virker i hverdagen

Personalegoder er goder, som medarbejderne får fra arbejdsgiveren ud over den kontante løn. Det kan fx være frokostordning, frugt, kaffe, sundhedsforsikring, firmatelefon, uddannelse og sociale arrangementer. Nogle af dem er skattefrie, mens andre beskattes. Ifølge SKAT (2026) er arbejdsrelaterede goder skattefrie op til 7.600 kr. om året, og for mindre personalegoder er grænsen 1.400 kr. om året.

• Definition: Et personalegode er en ydelse med økonomisk værdi, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen, fordi vedkommende er ansat.
• Skat: Udgangspunktet er, at goder beskattes. Personalepleje som kaffe, frugt og firmafest er dog skattefri ifølge SKAT (2026).
• Frokost: En kantineordning er skattefri for medarbejderen, når egenbetalingen er mindst 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer (SKAT, 2026).
• Valg: De bedste personalegoder bliver brugt hver dag, kommer alle medarbejdere til gode og er nemme at administrere.

Hvad er personalegoder?

Personalegoder er alle de ydelser, en arbejdsgiver giver medarbejderne ud over lønnen, fordi de er ansat - fra morgenkaffen til firmabilen. SKAT ser dem som en del af medarbejderens indkomst, medmindre en særlig regel gør dem skattefrie. Derfor bør en office manager eller HR-ansvarlig altid starte med at spørge, om godet udløser skat.

Ifølge SKAT's vejledning til arbejdsgivere (2026) falder personalegoder groft sagt i tre grupper:

• Skattefri personalepleje: goder, der gives til alle på arbejdspladsen og styrker trivsel og fællesskab. Det kan fx være kaffe, frugtordning og firmafester.
• Goder under bagatelgrænserne: arbejdsrelaterede goder op til 7.600 kr. i 2026 (7.300 kr. i 2025) og mindre personalegoder op til 1.400 kr. om året.
• Goder med egne regler: fx fri bil, fri telefon og fri kost. De beskattes efter særlige regler og ikke via bagatelgrænsen.

Et personalegode er ikke det samme som et lovkrav. Arbejdstilsynet stiller krav om velfærdsforanstaltninger, fx et egnet sted at spise, og dem skal virksomheden altid leve op til. Personalegodet er det, I lægger ovenpå, fx selve maden.

Eksempler på personalegoder - fordelt på typer

De mest almindelige personalegoder kan deles op i fem kategorier: mad og drikke, sundhed, arbejdsredskaber og transport, udvikling og sociale goder. Tabellen herunder er Comunchis egen oversigt over typiske eksempler og bygger på SKAT's regler for 2026. Kolonnen om skat viser kun udgangspunktet - hvordan et gode beskattes i praksis, afhænger altid af, hvordan det er skruet sammen.

Eksempler på personalegoder og deres skattemæssige udgangspunkt (kilde: SKAT, 2026)

Hvor ofte et gode bruges, og af hvor mange, betyder meget for, hvor meget det mærkes. Et gode, som alle bruger hver dag - som kaffe, frugt og frokost - er synligt i hverdagen, mens en sundhedsforsikring eller en firmabil kun kommer få til gode eller bruges sjældent.

Hvilke personalegoder er skattefrie?

De skattefrie personalegoder er først og fremmest personalepleje, uddannelse med arbejdsmæssig relevans, parkering og BroBizz brugt i arbejdet samt goder under bagatelgrænserne. Ifølge SKAT (2026) kan en medarbejder få arbejdsrelaterede goder for op til 7.600 kr. om året uden at betale skat. For mindre personalegoder, fx mindre gaver, er grænsen 1.400 kr. Overstiger den samlede værdi grænsen, beskattes hele beløbet - ikke kun det, der ligger over.

Når I vurderer et gode, skal I kigge på tre ting:

1. Gives det til alle? Personalepleje kræver typisk, at godet er tilgængeligt for hele arbejdspladsen og bliver brugt dér.
2. Har det tilknytning til arbejdet? Arbejdsrelaterede goder hører under den højeste bagatelgrænse på 7.600 kr.
3. Har det sine egne regler? Fri kost, fri bil og fri telefon beskattes efter særlige regler og ikke via bagatelgrænsen.

Reglerne har mange detaljer og undtagelser. Læs SKAT's vejledning om skat af personalegoder, eller spørg jeres revisor, før I indfører et nyt gode. Denne oversigt er ikke skatterådgivning.

Hvorfor er frokost et stærkt personalegode?

Frokost er et af de få personalegoder, som alle medarbejdere kan bruge hver arbejdsdag, og som samtidig samler folk om samme bord. Ifølge SKAT (2026) er arbejdsgiverens tilskud til en kantineordning skattefrit, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer. Arbejdsgiveren dækker resten.

Et regneeksempel viser, hvorfor egenbetalingen betyder noget. Spiser en medarbejder med på fx 200 arbejdsdage, betaler vedkommende 200 x 15 kr. = 3.000 kr. om året selv. Er frokosten i stedet helt gratis, er værdien skattepligtig som fri kost - og den skat betaler medarbejderen. Med en lille egenbetaling er godet altså både enkelt og skattefrit.

Der er flere måder at give frokost som personalegode på. Den rette løsning afhænger af, hvor mange I er, og hvordan jeres lokaler ser ud:

• Buffet: en klassisk frokostordning til virksomheder, hvor maden anrettes fælles. Den passer godt til arbejdspladser med en frokoststue.
• Portionsanrettet: med portionsanrettet frokost bliver maden leveret klar til hver enkelt medarbejder, så I har styr på mængder og allergener.
• Digital kantine: med en Cloud Kantine bestiller medarbejderne selv. Det passer til hybride arbejdspladser, hvor antallet på kontoret svinger. Tjek skattereglerne for individuelle forudbestillinger med jeres revisor.

Uanset hvilken løsning I vælger, kan I bruge De Officielle Kostråd fra Altomkost.dk som rettesnor for en varieret og planterig frokost. Ifølge Fødevarestyrelsens regler skal køkkenet desuden kunne oplyse om de 14 deklarationspligtige allergener.

Ideer til personalegoder, der ikke kræver et stort budget

Gode personalegoder behøver ikke at være dyre. Mange af de goder, SKAT (2026) regner som skattefri personalepleje - kaffe, frugt og fælles arrangementer - koster relativt lidt pr. medarbejder og mærkes alligevel hver dag. Her er ideer, som de fleste arbejdspladser kan gå i gang med med det samme:

• Fælles morgenmad én gang om ugen: en fast dag, hvor medarbejderne mødes på tværs af afdelinger.
• Frugt- og grøntordning: skattefri personalepleje ifølge SKAT og nem at skrue op og ned for.
• Bedre forplejning til møder: mødeforplejning til interne workshops og kundemøder gør de lange dage lettere.
• Frokostordning med egenbetaling: et gode hver dag, som kan holdes skattefrit med en egenbetaling på 15-20 kr. pr. standardmåltid.
• Kurser og efteruddannelse: uddannelse med arbejdsmæssig relevans er skattefri og styrker samtidig medarbejdernes kompetencer.
• Sociale arrangementer: sommerfest, julefrokost eller fredagsbar tæller som skattefri personalepleje.
• Grønnere mad: vælg mere plantebaseret frokost. Concitos Den store klimadatabase viser, at plantebaserede fødevarer generelt har et lavere klimaaftryk end oksekød.

Sådan vælger I de rigtige personalegoder

Det rigtige personalegode er et, som medarbejderne faktisk bruger, som passer til budgettet, og som ikke giver skattemæssige overraskelser. Start med behovet og ikke med listen over muligheder. Processen kan gennemføres i fem trin:

1. Spørg medarbejderne: en kort, anonym undersøgelse viser, om frokost, fleksibilitet eller uddannelse betyder mest.
2. Tjek skatten: hold godet op mod SKAT's regler og bagatelgrænsen på 7.600 kr. for arbejdsrelaterede goder i 2026.
3. Sæt et budget pr. medarbejder: regn både pris og egenbetaling igennem, før I binder jer.
4. Test, før I beslutter jer: prøv godet af i en afgrænset periode, så I kan justere uden en lang binding.
5. Evaluér: følg op efter nogle måneder, og spørg medarbejderne igen.

Overvejer I frokost som personalegode, kan en uafhængig frokostrådgiver spare jer for meget research. Comunchi er en gratis service for virksomheden. Efter et 20-minutters møde får I en gratis prøvefrokost. Derefter følger en 14-dages prøveperiode til aftalt pris med 1 dags opsigelse, og der er ingen binding bagefter. Jeres rådgiver følger op efter 6 måneder. Hvilket køkken der passer bedst, afhænger af jeres størrelse, budget og behov. I kan kontakte Comunchi og få hjælp til at finde det rette blandt de kvalitetssikrede køkkener.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et personalegode?

Et personalegode er en ydelse med økonomisk værdi, som medarbejderen får fra arbejdsgiveren ud over lønnen, fordi vedkommende er ansat. Det kan fx være frokostordning, frugt, sundhedsforsikring eller firmatelefon. Nogle goder er skattefrie, fx personalepleje som kaffe og frugt, mens andre beskattes efter SKAT's regler.

Hvor meget må et personalegode være værd uden skat i 2026?

Ifølge SKAT er arbejdsrelaterede personalegoder skattefrie op til i alt 7.600 kr. i 2026 (7.300 kr. i 2025). For mindre personalegoder, fx mindre gaver, er grænsen 1.400 kr. om året. Overstiger den samlede værdi grænsen, beskattes hele beløbet - ikke kun det, der ligger over grænsen.

Er en frokostordning et skattefrit personalegode?

Ja, hvis medarbejderen i en kantineordning betaler mindst 15 kr. pr. standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer (SKAT, 2026). Er frokosten helt gratis, er den skattepligtig som fri kost. Bestiller den enkelte selv sin frokost på forhånd, beskattes markedsværdien fratrukket egenbetalingen i stedet.

Hvilke personalegoder er mest populære?

Der findes ingen officiel rangliste over de mest populære personalegoder. Goder, som alle kan bruge hver dag, fx kaffe, frugt og frokost, er dog dem, medarbejderne møder oftest i hverdagen. Spørg jeres egne medarbejdere i en kort, anonym undersøgelse, før I vælger nye goder.

Hvad er gode ideer til personalegoder med et lille budget?

Frugtordning, fælles morgenmad, sociale arrangementer som sommerfest og fredagsbar, arbejdsrelevante kurser og en frokostordning med egenbetaling er gode bud. De kan alle holdes skattefri efter SKAT's regler, de er relativt billige pr. medarbejder, og de fleste medarbejdere får glæde af dem.

Kilder

• SKAT - Skat af personalegoder og bagatelgrænser for 2025 og 2026, skat.dk (2026)
• SKAT - Kantineordninger og egenbetaling for standardmåltider, skat.dk (2026)
• Arbejdstilsynet - arbejdsmiljø og velfærdsforanstaltninger, at.dk (2026)
• Altomkost.dk - De Officielle Kostråd (2021)
• Fødevarestyrelsen - allergener og mærkning, foedevarestyrelsen.dk (2026)
• Concito - Den store klimadatabase, concito.dk (2021)